Spånsugningsanlæg med Køkkenskaberne...uden kompromis med kvaliteten

Køkkenskaberne skaber unikke inventarløsninger til køkken, bad, garderobe og kontor, hvor der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten. Det samme gælder deres spånsugningsanlæg, hvor vi har installeret nyt højvakuumsanlæg til udsugning fra bearbejdningsmaskiner, små maskiner samt udtag til rengøring af værkstedet.

Anlægget er udlagt fra 4000 m3/h, med et tryk op til 12.000 Pa og monteret med brandslukningsudstyr i tilfælde af en støveksplosion eller brand i filteringsanlægget.

Central placeret værksted
Med et værksted placeret central i Odense, var det vigtigt for kunden, at støjniveauet fra anlægget var på et minimum for at skåne de omkringliggende naboer. Anlægget blev monteret med de nødvendige lyddæmpende foranstaltninger for at opfylde disse krav.

Martin Helm-Erichsen, Direktør & ejer v. Køkkenskaberne siger:
“Vi tog kontakt til Linå Procesventilation, da vi havde behov for et nyt spånsugningsanlæg i produktionen. Med ønske om et godt arbejdsmiljø fik vi installeret et anlæg som dækkede vores behov. Linå Procesventilation var professionelle både omkring montage og den løbende dialog. Vi kan klart anbefale dem til andre med lignende behov”.