Centralrengøring for bedre drift, indeklima og hygiejne
AB NEO producerer foder og løsninger til unge produktionsdyr.
I AB NEOs nye produktionshal i Videbæk, hvor de producerer mælkeerstatning til dyr, var der behov for en effektiv håndtering af materiale og støv, der kan opstå i forbindelse med de daglige produktionsaktiviteter.
For at imødekomme dette behov har vi installeret et centralt støvsugeranlæg som er dimensioneret til at håndtere 15 stationer med punktudsugning i deres procesanlæg. Alle punkter er udstyrede med fleksible slanger som gør det nemt og sikkert for personalet at arbejde med udstyret lige ved hånden, så de kan arbejde effektivt på de flere niveauer i anlægget som skal betjenes i den daglige drift.
Et centralrengøringsanlæg er særdeles velegnet til industrivirksomheder, hvor der er behov for højt niveau af hygiejne, og på steder hvor der er støv eller andre materialer som skal fjernes hyppigt og effektivt af hensyn til medarbejderes sundhed og produktionshallens indeklima.
Når centralrengøring integreres som en del af produktionen, bidrager det til en nemmere arbejdsgang for alle i og omkring selve anlægget. .
Det kræver ekspertise at finde den rette løsning der er dimensioneret korrekt.
Vi har mere end 30 års erfaring og hjælper også jer med at finde en løsning der passer til jeres behov.