Flexofold får optimeret arbejdsmiljø med rumventilation
Flexofold er en dansk virksomhed som udvikler, designer og producerer foldepropeller med lille slæbemodstand til sejlbåde og flerskrogede yachter.
Flexofold havde i forvejen udsugning ved deres bearbejdningsmaskiner, men havde behov for yderligere ventilering i produktionslokalet for at undgå skadelige dampe og olietåger.
Løsningen inkluderede et ventilationsanlæg som sikrer den korrekte luftbalance. På denne måde opnår Flexfold en stabil rumtemperatur, som giver deres medarbejdere et behageligt, sundt indeklima og arbejdsmiljø.